Indboforsikring

indboforsikring

Indboforsikring – er dit indbo forsikret?

En indboforsikring dækker de grundlæggende ting for alle familier og boligejere, og den går også under andre navne som fx ”familieforsikring”, ”privatforsikring”, ”hjemforsikring” og ”husstandsforsikring”.

Hvad er en indboforsikring?
En indboforsikring dækker bl.a. husstandens indbo i forbindelse med hærværk, indbrud, brand og lignende.

Grunden til, at en indboforsikring også nogle gange går under betegnelsen ”familieforsikring”, er, at det er lovpligtigt, at den dækker alle, der har en folkeregisteradresse på den adresse, hvor forsikringen er tegnet.

Dette gælder også børn under 21 år, selvom de er flyttet hjemmefra og bor alene.

Hvad dækker indboforsikringen?
Det kan nogle gange være svært at danne sig et overblik over, hvad en indboforsikring rent faktisk dækker, da det varierer meget fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.

Men som udgangspunkt dækker forsikringen alt indbo – lige fra radio/tv til campingudstyr – og forsikringen dækker også ting, du har lånt eller lejet, hvis disse ikke er forsikret i forvejen.

Da prisen på din forsikring beregnes ud fra forsikringsværdien, dvs. værdien af dit samlede indbo, bliver nogen fristet til at sætte værdien af indboet for lavt, da de ikke kalkulerer med, at det hele kan forsvinde på én gang.
Det er dog ikke klogt på lang sigt, da huset fx kan brænde ned, og hvis det efterfølgende viser sig, at hus og indbo er forsikret for lavt, kan man havne i en meget uheldig situation.

Som det er tilfældet med andre forsikringer, dækker en indboforsikring også andre nyttige ting i form af tillægsforsikringer.

Disse er almindeligvis som minimum en brandforsikring, der dækker dit indbo i forbindelse med brand samt en tyveriforsikring, der dækker erstatning af indbo samt eventuelt hærværk i forbindelse med indbrud eller røveri.

Eksempel på en indboforsikring
Der er mange aktører på markedet for indboforsikringer i Danmark, og vi viser her et eksempel på en typisk indboforsikring hos en vilkårlig udbyder.

I dette tilfælde har vi valgt ”IF Forsikring”, for at give dig en idé om, hvordan markedet ser ud mht. dækning, ekstraforsikringer osv.

Hos IF Forsikring kaldes en indboforsikring for en ”familieforsikring” (som før nævnt), da den dækker langt mere end blot dit indbo.

Familieforsikringen dækker naturligvis først og fremmest dit indbo, men i dette tilfælde dækker den også ansvar og retshjælp.

Se her en liste, der giver dig overblik over, hvad en typisk familieforsikring hos IF Forsikring dækker:

Med en familieforsikring hos IF er du dækket mht. følgende:

  • Brand
  • Stormskade
  • Kortslutningsskade
  • Tyveri, røveri og hærværk
  • Skade ved færdselsuheld
  • Udstrømning af væsker
  • Køle- og dybfrostskader
  • Motordrevne haveredskaber op til 20 hk.

Desuden giver forsikringen dig sikkerhed i form af rejsegodsforsikring, ansvarsforsikring og retshjælpsforsikring.

Det er som med næsten alle andre forsikringer på markedet muligt at tilkøbe supplerende forsikringer, der fx dækker afbestilling i forbindelse med rejser, udvidet cykeldækning, forsikring af glas og kummer eller golfforsikring.

Vær opmærksom på termen ”dobbeltdækning”, når du tegner en indboforsikring. Måske er du allerede dækket ind én gang, hvis flere af dine forsikringer dækker de samme skader. Du kan dog aldrig få udbetalt skadeserstatning mere end én gang pr. forsikret genstand.

Støvsug selv nettet for flere informationer omkring indboforsikring og sammenlign priser, dækning samt vilkår og betingelser. Der er masser af god viden at hente.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Emner: , , , , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.